Datasets:
text stringlengths 2 29.1k | date stringdate 1759-02-01 00:00:00 1847-12-29 00:00:00 | id stringlengths 25 32 | pwa float64 0 1 | newspaper stringclasses 5 values | pooled listlengths 768 768 | predicted_category stringclasses 4 values |
|---|---|---|---|---|---|---|
Et Menneske er skabt ey for sig selv allene: Hvert Lem paa Legemet det heele tiene maae, En Stolpes Kraft maae med en andens sig foreene, Om ellers Bygningen skal ey til Grunde gaae. Hvad nytter vel vort Liv, naar for os selv vi leve, Naar Egennytte er vor Ponsens Øyemeed? Da fælles Nytte jo med billighed kand kræve Vor Vid, vor Konst, vor Kraft, vor Flid, vor Tid, vor Sveed. En nærsom Bie ey for sig selv allene drager: En Myre stræbsom er til heele Boens Gavn: En Bonde Plov i Haand, en Skipper Roeret, tager Ey ene for sig selv, for eget Huus og Stavn. Ja, hvad der stiller sig frem for et agtsom Øye Land og Udi den vide Kreds paa Verdens Skueplads, Det samles alt i eet at nytte og fornøye, Fra Luftens Jld=Klump til hin Frøe i sit Morads. Alt Alt hvad der vrimler i Naturens store Rige Hvor høyt vi end vil gaae, hvor dybt vi end vil stige. Den Millioners Hær i Luft, paa Jord, i Vand, Med Haand i Haand, som eet, os nytte vil og kand. Hvor Øyet vender sig, det idel Vellyst finder, For Næsen strømmeviis en Ambra=Lugt udrinder, Og Øret kildrer sig ved lislig Fugle=Lyd: Saa giør det Hele, saa bør og hver Deel at giøre, Og Ganen finder nok til Qvægsomhed og Fryd. Enhver saa vidt, som hans Formue strækker til, Bør billig Nytte og Fornøyelse tilføre. Det er det Drive=Hjul, som vores Verk skal drive: Det Sælskab, hvoraf han en Medlem være vil. Det er den gjorte Plan, hvorefter vi vil gaae: Vi tænke vil, og som vi tænke, vil vi skrive, At andre Nytte og Fornøyelse kand faae. Vi ligne vil et Træe, hvoraf enhver kan plukke Nu Frugt, nu Blomster, som enhver behager best, Og Veyen til det Træe vi vil for ingen lukke, Hver altid være skal os en velkommen Giest. Vi--- Tys - - - vi høre en Smaasmilende at sige Vil man i Jylland nu i Smagens Tempel stige, Udi en Krog: Hvad vil vel dette blive til? Mon deres grove Brød og Flesk kan vel behage, Kan deres haarde Lyd vel blive Zitter=Spil Mon vel Liimfjordens Vand skal kunde lifligt smage Den lækkre Tand, der er kun vant til Sukkerbrød, Hvad vil de skrive? Jeg tør vedde, det vil blive Den kræsne Gane, der kun drikker Nectar=Sød? Om Heste, Stude, Faar. Det best og passer dem. -Ja, det og nyttig var, om nogen kunde skrive Om Heste, Stude, saa det havde Fynd og Klem. J hvad vi skrive, vi vil nytte og fornøye; Kan vi ey skrive høyt, vi vil dog skrive sundt, Og dette ene skal os altid staae for Øye, At aagre med det Pund, som Gud os har forundt. Snart vil vi Lyderne med rette Farver male, Dem trække Masqven af hvori de lar sig see: Snart. Snart vil vi Ordet for de ægte Dyder tale, At hvo ey dydig er, er ey et Menneske. Snart skal Frue Theemis os i Rettergangen ove, Og vise reent og klart, hvad Ret og Uret er, Hvad der er ægte Guld, og hvad der ey staaer Prøve, Naar Orderiig Tingstud vil os komme alt for nær. Snart skal Hippocrates de Sundheds Regler give, Som fulgte, blive kan vor Helbreds Støtte=Stav, Snart skal Galenus os den Misbrug ret beskrive, Som mangen En har lagt for tidlig i sin Grav. Snart vil vi søge, om vi noget kand opfinde, Hvorved vi hver Mands Tarv og Nytte fremme kand, Hvorledes Borger kand og Bonde Fordeel vinde, Saa deres Næring kan staae i en bedre Stand. Snart vil vi rode om udi de gamle Sager, Hvad der er skeet hos os for mange Snese Aar, Hvad andre levnet har, og ey af Fabel smager, Skal her faae Sted, før det af Ælde reent forgaaer. Snart skal Historien os af sin Forraad give At bringe frem, hvad ey for hver just er bekiendt: Vi snart om gamle Tings Opdagelser vil skrive: Til nye Sager snart vor Pen skal blive vendt. Snart vi en Phoebi Søn paa sin Cithar skal høre, Er han ey just Tullin, han dog de Tanker har, At han forlyste kan et ey for kræsent Øre, En Flacus sang, skiønt han en Pindarus ey var. Vi undertiden og vil lade andre tænke, En Fremmed vænnes til at tale vores Sprog: Vi her vor Læser vil af andres Tanker skiænke, Hvad smukt vi finde kand i en og anden Bog. Jo meer vi finde, at vi Læserne behage, Jo meer vi stræbe vil, vi dem behage kan Vor Flid af deres Gunst skal daglig Fremvæxt tage: Vi naae vort Ønske, naar vort Arbeyd staaer dem an. Medbrødre, lader os da Samfunds Hænder føye, Frembringer rundelig, hvad eders Skat formaaer, I lære, lære, J fornøyes og fornøye, Og hver af andres Flid sin Flid belønnet faaer. Gud. Gud giv vor Chalvan vor Fader og vor Krone, Hvad Hiertet ønske og hvad Tungen bede kand: Guds Viisdom svæve om Hans Majestætes Throne, Han blive stor i Aar, som Konge, Fader, Mand. De trende Dronninger, de store Lys i Norden. Paa vores Horizont gid længe skinne maa: Guds Naade følge dem bestandig her paa Jorden; Gud, sæt, men ey for snart, dem Ærens Krone paa Vor elskelige Prinz, Prinz Fr. De, vor Glæde, Glæd os i mange Aar med din Nærværelse: Guds Aand veylede dig paa Dydens Vey at træde, Saa hver Mand daglig maae sin Glæde paa dig see. De vare Grene paa den Kongelige Stamme, De dyrebare Skud paa dette Konge=Træe Lad blomstre her i Fryd og hist i Æren bramme. Og under Livets Træe faae stedse Lye og Læe. De tvende Palme-Træer, som Gud og Kongen satte For geist= og verdslig Stand, gid længe grønne staae, Da Aalborg sig ved dem heel lykkelig maae skatte: Gid under deres Lye vor Plante voxe maae. Vor kiære Aalborg, dig skee Naade, Held og Lykke, Saa Handelen i dig i fulde Blomster staaer, Gud fremme selv din Tarv, afvende hvad, kand trykke, Gud giv enhver i dig et got velsignet Aar. Og J Medbrødre, der vil læse og vil skrive, Vi Eder udi Aar af Hiertet ønske vil Alt hvad til Nytte og Fornøyelse kan blive, Det vore Blade skal og eene sigte til Omne tulit punckum, qvi misuit utile gultiLectarem deleckande pariterqve manende. At skrive et Ugeblad til sine Landsmænds Nytte og Fornøyelse, kan i visse Maader gjerne agtes for et lige saa voveligt som besværligt Arbeyde, da det er og bliver vel neppe nogensinde mueligt, at kunne vælge og udsøge slige Materier, der altid maatte stemme overeens med enhvers Tænke maar maade og Tilbøyelighed, og efter Tidernes, Landets og Folkets Beskaffenhed agtes at være de beqvemmeste; Thi nogle ville helst læse sligt i en skiemtende, andre i en alvorlig og kunstig sammenhængende Form, og til herudi at træffe enhvers Smag udkræves en besynderlig Lykke, Munterhed og Færdighed at kunne meddeele andre sine Tanker paa en tydelig, behagelig og stedse foranderlig Maade, eftersom det er en Skribents Pligt enten at lære andre det, som ikke er bekiendt eller og at gjøre bekiendte Sandheder tækkelige ved at udpynte dem med nye Yndigheder, og saaledes omdanne dem efter enhvers Smag, at deres almindelige Dragt kan blive forandret, men saa fremt man ved et Ugeblad skal naae denne Hensigt, da bør det være saaledes indrettet, at enhver maa faae lige saa stor Lyst at læse det, som enhver har efter at vide Ryt. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000001 | 0.9848 | Jyske Efterretninger | [
-1.6137936413288116,
-0.8677767217159271,
-0.2675721272826195,
0.0401849914342165,
-0.3240896947681904,
0.2503089550882578,
0.9924751222133636,
-0.5867323577404022,
0.8044027239084244,
-0.287279587239027,
-1.2147994190454483,
-0.6682836338877678,
-1.2982190549373627,
-0.67013780772686,
-... | National news |
Et Moralsk Ugeblad finder i sær mange forskiellige Læsere, ey at tale om dem, der enten af Vankundighed eller af Misundelse indvilde sig, at det er deres Pligt at laste og vrage alle Ting, endskiønt de ikke selv kunne eller ville giøre det bedre, men den største Deel læse uden al Eftertanke, og bekymre sig hverken og at forbedre deres Tænkemaade, eller at føre sig til Nytte hvad de læse; Thi nogle læse allene for at see, i hvad Orden og Ziirlighed Tankerne ere udførte, de smage paa hvert Ord, og indbilde sig, efter deres forudfattede Meening, der kan vel neppe skrives noget ziirligt og smukt i det Danske Sprog, og allermindst kan den i et Ugeblad fra den yderste Kant i Jylland ventes nogen nyttigt og fornøyeligt; Disse opholde sig ved Skallen og kaste Kiernen bort. Andre, som læse allene for Tidsfordriv, ønske helst at finde et Ugeblad opfyldt med lutter lystige Jndfald Kritiker, Satyrer, Fabler og deslige, og, skal man nu herudi, meere rette sig efter Mængdens, end efter nogle faa Kunst dommeres Smag, da er det let at begribe, man ikke er i Stand til at kunne altid fyldestgiøre enhvers Attraae, naar hverken Laste=Syge paa den ene, eller Smigre=Lyst paa den anden Side, skal føre og styre Pennen. Dette Ugeblad, som er det første af sit Slags, der nogensinde er ud kommes i Aalborg, træder nu bermed frem for Lyset, endskiønt. skiønt man lettelig kand forestille sig, at det vel ligesaa lidet finder almindeligt bifald, som det ey heller kan forlange at sættes i Ligning med andre Periodiske Skrifter (som man i disse Tider har saa anseeligt et Antal af, Jmidlertid, da man med allerstørste Ligegyldighed vil oversee alle forudseete Vanskeligheder, saa er og bliver det os alt nok, naar vore gunstige Subscribentere ville allene behage at see meere paa Villien, end Ævnen til vore Hensigters Fuldbyrdelse, da man ved sine Patriotiske Landsmænds forventende Hielp og Bistand (hvorom vi allerede fra adskillige ædelmodige Velyndere have faaet Forsikkring) haabe snart at bringe det saavidt, at man kan forelegge Læserne saadanne Afhandlinger, som fortiene meere Opmerksomhed, end disse første ufuldkomne Forsøg, som man i Haabet allene gjør denne Begyndelse med. Og, da faa Skrifter kunne betale Omkostningerne i et Land, hvor Læsernes Tal endnu er saa lidet, og de fleste heller ville læse i Fremmedes, end i deres eget Moders Maal, saa venter man, at de Landsmænd, som derved ere holdte tilbage fra at tiene Publico skulle nu betiene sig af denne nye Leylighed, som aabnes dem til at gavne andre uden deres eget Tab. Men da et Skrift, hvis Forfatter er bekiendt, læses siælden med den rette Upartiskhed, saa behøver man ikke at opholde sig med at efterforske og undersøge: Hvo de Personer ere, der forfatte og skrive disse Ugeblade; Thi for at forekomme samme og dog tillige fornøye dem, der maaskee i Forveien gjerne ville være underrettede om sligt, saa ville vi derfore ligesaa got først som sidst hermed erklære Forfatterne ere Lemmer af et Patriotisk Sælskab, hvis reene Hensigt. og alvorlige Bestræbelser gaae ud paa at tiene Fædrenelandet, og dermed at nytte og fornøye de gunstige Læsere. Det skal og derfor ligesaa lidet fortryde os, hvad Flid og Tid vi hertil anvende, som vi og med Tiden (at Oplaget i det mindste kunne blive betalt, forvente større Aftræk paa disse Ugeblade, da, meere for deres Nyttes, endnu i Begyndelsen allene for deres Nyeheds, Skyld. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000002 | 0.98947 | Jyske Efterretninger | [
-2.109866499900818,
-0.9542150497436523,
0.05491696111857891,
-0.03301426023244858,
0.11309037171304226,
0.21610551327466965,
0.5997991412878036,
-0.6125883460044861,
1.211260437965393,
-0.48293301463127136,
-1.8379669785499573,
-1.3446182608604431,
-1.4406676292419434,
-0.3910891264677048... | National news |
De af vore Læsere, der finde Behag i at gjøre sig Refletioner over Folke=Mængden, hvad dens Formeerelse eller AftaAftagelse angaaer, kan det ey være ubehageligt at see en specielle Liste over et Stiftes Døde og Føde, hvortil der i Aaret 1687. blev ved Kongel. Ordre gjort den første Anstalt: Vi ville derfor Herred- og Sogne viis for vores Stift gjøre en Begyndelse dermed: Fra Dom. 1. Adv. 1765. til Dom. 1. Adv. 1766. ere udi 1. Aalborg Bye og Annexer. Føde. Døde. Copulerede. Par. Budolphi Sogn = = = 167, 61 Vor Frue Sogn = = = 4 42 8 Nørre-Tranders = = = 19 23 Sønder=Tranders = = = 15 13 Hospitalet = = = Summa 143 143. 35 (Fortsættelsen følger.) | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000003 | 0.95652 | Jyske Efterretninger | [
-0.46239060163497925,
1.1410136222839355,
0.8852393627166748,
0.2826734185218811,
0.05759984627366066,
0.8592462539672852,
-0.37309330701828003,
-0.7405551075935364,
0.36980482935905457,
0.3686230182647705,
-1.1613467931747437,
-0.4428015649318695,
-0.061882130801677704,
1.0583847761154175... | National news |
Dødsfald. Den 26. Decembr. sidst døde her i Byen Niels Rasmusen Borger og Vognmand; Den 2. Decembr. forhen blev han hiemsøgt med Jldsvaade, og den 22. derpaa med et farligt Been=Brud under et Læs Torv. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000005 | 1 | Jyske Efterretninger | [
0.7619443535804749,
0.0925867035984993,
-0.019507018849253654,
-0.4709492623806,
1.070383071899414,
0.3818640410900116,
1.1743882894515991,
0.44805338978767395,
0.8546704649925232,
-0.8367452025413513,
-0.32666701078414917,
-0.25346413254737854,
-0.32336583733558655,
0.4302384555339813,
... | National news |
Den 27 ejusd. døde Sr. Matthias Matthiesen, Rebslager her i Aalborg, i sit Alders 41. Aar. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000006 | 1 | Jyske Efterretninger | [
-0.5015580058097839,
0.31903666257858276,
0.8872053027153015,
0.967563807964325,
0.07277431339025497,
0.5386128425598145,
0.5458089709281921,
-0.41827526688575745,
1.0304207801818848,
0.29086002707481384,
0.7659454345703125,
0.046586211770772934,
0.3937298655509949,
-0.29614686965942383,
... | National news |
Den 28 ejusd. døde Sr. Christen Pedersen Tranmoes Kiøb- og Handelsmand her sammesteds, i sit Alders 60 Aar. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000007 | 0.9375 | Jyske Efterretninger | [
-0.446660578250885,
0.3359223008155823,
0.7273136377334595,
0.8300306797027588,
-0.14968346059322357,
0.5214493274688721,
0.6078545451164246,
-0.3032394051551819,
0.8460158109664917,
0.450180321931839,
0.9160752892494202,
-0.060751862823963165,
0.36449626088142395,
-0.09876880049705505,
... | National news |
Samme Dag er Frue Justitsraadinde Halkaus, fød Holch, til Langholt udi Vensyssel død, paa fornævnte sin Gaard. Den 30, ejusd. døde Kiøb- og Handelsmand her i Aalborg Sr. Søren Bierregaards Hustrue, i sit Alders 56. Aar. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000008 | 0.97059 | Jyske Efterretninger | [
-0.8364155292510986,
0.2878890335559845,
0.5583944916725159,
0.77354896068573,
-0.5830838680267334,
0.24305327236652374,
0.34476274251937866,
-0.26421457529067993,
0.9543910622596741,
0.7109801769256592,
0.6643723845481873,
0.15965285897254944,
-0.2638092637062073,
0.08581173419952393,
-... | National news |
Bekiendtgiørelse. NB. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000010 | 1 | Jyske Efterretninger | [
-0.27957841753959656,
0.6511579155921936,
1.5263139009475708,
1.821985125541687,
0.977747917175293,
0.8793079257011414,
0.0892539843916893,
-0.13212861120700836,
0.49408605694770813,
-0.11944875866174698,
-0.80455082654953,
-1.1437088251113892,
-0.5687295794487,
2.0663812160491943,
-0.40... | Paratext |
Til behagelig Efterretning meldes, at man endnu til Februarii Maaneds Udgang modtager Subscribentere paa disse ugentlige Efterretninger, da saavel de indenbyes som her omkring i Egnen udenbyes forekommende Liebhabere ville behage at melde sig hos Sr. Jacob Saurbierher i Aalborg, men andre her i Provingen til de dem nærmest mest værende Kongelige Post=Contoirer i Stæderne, hvorfra dem derefter kan tilstilles de allerede udkomne No. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000011 | 0.96923 | Jyske Efterretninger | [
-1.7024885416030884,
0.7664094567298889,
1.411797285079956,
1.55079984664917,
-0.22594112157821655,
0.0052364058792591095,
-0.35634249448776245,
0.9184499979019165,
-0.20736171305179596,
0.4967603385448456,
0.4571107029914856,
-1.1752454042434692,
0.3728451728820801,
1.070675015449524,
-... | Advertisement |
Hos Hr. Møller i Hundstrup faaes Anviisning paa circa 1000 Rdlr. mod antagelig Pant eller Caution til næst stundende Snapsting. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000012 | 1 | Jyske Efterretninger | [
-0.8556228280067444,
1.0291701555252075,
1.554735541343689,
0.8329689502716064,
0.007728978525847197,
-1.0406043529510498,
0.39934730529785156,
0.7284243106842041,
-0.1616748571395874,
0.1049802154302597,
0.0013310390058904886,
1.0694904327392578,
-0.26339054107666016,
0.578205406665802,
... | Advertisement |
Til behagelig Efterretning bekiendtgiøres herved, at hos Ulrich Lihme, boende ved Aalborg uden for Øster=Port paa den Nordre Side, ere alle Slags got og frisk Hauge=Frøe, tilkjøbs at bekomme; Hvo som inden Martii Maaned indleverer deres Frøe=Liste, kan vente de allerbilligste Priser; Og saa fremt nogen maatte forlange en anseelig Qvantitet, bekommes en Bouqvet Sommer=Gevexter paa 32 Sorter gratis. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000013 | 0.98387 | Jyske Efterretninger | [
-1.793189525604248,
-0.22163541615009308,
1.1290929317474365,
0.24364551901817322,
0.03555021435022354,
-0.31239378452301025,
-0.13387839496135712,
0.030315116047859192,
0.7879810333251953,
0.1622222512960434,
0.23554627597332,
0.03946680575609207,
-0.44738006591796875,
1.072452187538147,
... | Advertisement |
Ved Sr. Stephen Larsen Brønlunds Kielder ved ØsterAae slibes Rageknive og andre Instrumenter af Frantz Rudolph, hos hvilken og nye Rageknive af adskillige Sorter, ere tilkiøbs. | 1767-01-02 | aalborg1767_1767-01-02_1000014 | 0.96154 | Jyske Efterretninger | [
-1.555495262145996,
0.06278512626886368,
1.0538266897201538,
0.4911326766014099,
1.177113652229309,
0.2900802493095398,
-0.4158898890018463,
-0.06498641520738602,
0.2137073576450348,
0.43782082200050354,
-0.731894314289093,
-0.18713349103927612,
-0.15638720989227295,
1.3320673704147339,
... | Advertisement |
End of preview. Expand
in Data Studio
Danish Historical Newspaper Articles Dataset
This dataset contains approximately 4.9 million Danish historical newspaper articles (1666–1850) with document embeddings, providing a comprehensive resource for studying Danish language, culture, and history through primary journalistic sources.
Dataset Details
Dataset Description
This dataset comprises digitized newspaper articles from Danish newspapers, featuring full-text content along with metadata including publication dates, newspaper titles, and automated category classifications. The collection spans 28 Danish historical newspapers and periodicals, published between 1666 and 1850 in Denmark-Norway.
The dataset includes document embeddings (pooled representations) created with the Old_News_Segmentation_SBERT_V0.1 model.
Key statistics:
- Total articles: 4,898,084
- Dataset size: ~33.7 GB (uncompressed), ~25.1 GB (download)
- Language: Danish (da)
- Format: Parquet files
Features:
text: Full article text contentdate: Publication dateid: Unique article identifierpwa: Probability-weighted attribute (float)newspaper: Newspaper titlepooled: Pre-computed embeddings (list of floats) for semantic analysispredicted_category: Automatically assigned content category, result of a classification taskCurated by: Alie Lassche (a.w.lassche@cas.au.dk) & Johan Heinsen (heinsen@dps.aau.dk)
Language(s): Danish (da)
Dataset Sources
- Repository: [Link to repository]
- Paper: [coming soon]
Uses
This dataset is suitable for:
- Historical research: Analyzing trends, events, and discourse in Danish history through primary newspaper sources
- Danish NLP: Training and evaluating language models, text classification systems, and information extraction tools
- Computational journalism: Studying journalistic practices, media framing, and news coverage patterns
- Cultural studies: Examining cultural narratives, social movements, and public discourse over time
- Semantic search: Leveraging pre-computed embeddings for similarity search and article clustering
- Topic modeling: Discovering themes and topics across time periods and newspapers
- Named entity recognition: Identifying historical persons, places, and organizations
- Temporal analysis: Tracking language change and concept evolution
Dataset Structure
The dataset contains a single train split with the following fields:
- text (string): The full text of the newspaper article
- date (string): Publication date of the article
- id (string): Unique identifier for each article
- pwa (float64): Probability-weighted attribute score
- newspaper (string): Name of the source newspaper
- pooled (list[float64]): Pre-computed embedding vector for semantic similarity tasks
- predicted_category (string): Automatically assigned category label
Dataset Creation
Curation Rationale
This dataset was created to preserve and provide access to Danish historical newspapers in a structured, machine-readable format. The digitization and compilation of these articles serves multiple purposes:
- Preserving cultural heritage and making historical sources accessible
- Enabling large-scale computational analysis of Danish history and culture
- Supporting Danish language processing research with substantial historical data
- Facilitating interdisciplinary research combining computational methods and humanities scholarship
Source Data
Data Collection and Processing
The newspapers are kept in extraordinarily well-preserved collections housed by the national libraries of Denmark and Norway. The processing pipeline is described in the paper cited at the bottom of this dataset card.
Known Limitations
- OCR errors: Text extracted from historical newspapers may contain errors due to print quality, paper degradation, or OCR limitations
- Historical bias: Content reflects the perspectives, biases, and social attitudes of the time period, which may include prejudiced views
- Coverage gaps: Digitization may not be comprehensive across all time periods or newspapers
- Language evolution: Danish language, spelling, and orthography have changed over time
- Selection bias: Available newspapers may not represent all regions, political viewpoints, or social classes equally
Citation
BibTeX:
coming soon
APA:
Alie Lassche, Pascale Feldkamp, Yuri Bizzoni, Katrine Baunvig, Kristoffer Nielbo & Johan Heinsen (2026). 'Evaluating Embedding Models on Danish Historical Newspapers: A Corpus and Benchmark Resource'. In Proceedings of the 2026 Joint International Conference on Computational Linguistics, Language Resources and Evaluation (LREC 2026).
Dataset Card Author
Alie Lassche, Center for Humanities Computing, Aarhus University
- Downloads last month
- 987